installationsbranchen | Et godt indeklima
17857
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-17857,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Et godt indeklima

Et godt indeklima er ikke bare varm luft

 

Det er de færreste installationer, man lægger mærke til. De indordner sig og påvirker din dagligdag i det skjulte. Det er først, når du må undvære dem, at du for alvor bemærker det. Det kan for eksempel være ved høj luftfugtighed, kulde og træk – og hvis din varme- eller elregning pludselig vokser voldsomt.

 

I takt med at bygningerne bliver tættere og bedre isolerede, stiger behovet for optimal, stabil temperaturstyring og ventilation. Samtidig sikrer el- og vvs-virksomhederne også, at de energibesparelser, der opnås ved at isolere husene bedre, ikke går tabt på grund overdrevent varmeforbrug og forkert dimensioneret ventilation. Det gør vi blandt andet med intelligente installationer, der dels styrer indeklimaet automatisk og dels indsamler data, som kan bruges til at forudse og forebygge problemer, før de opstår.

 

Som installatører er det os, der rådgiver, installerer og vedligeholder al den teknik, som sikrer, at danskerne har det godt både i hjemmet, og når de er på arbejde eller i skole. Et godt indeklima har stor samfundsmæssig værdi. Ved at forbedre luftkvaliteten i klasselokalerne kan vi for eksempel øge elevernes indlæring og sørge for, at lærerne bliver mindre syge.

 

Så det giver god mening at investere i ordentlige, intelligente løsninger for det danske indeklima. Det er en indsats, vi fortsat vil kæmpe for i installationsbranchen.