installationsbranchen | Robotteknologi og automatisering
17859
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-17859,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Robotteknologi og automatisering

Robotteknologi og automatisering

 

Robotterne har for alvor indtaget danske virksomheder og løser nu en stor del af de opgaver, som før krævede både farligt og opslidende manuelt arbejde. De står ved samlebåndet, gør rent og letter arbejdet i den sociale sektor.

 

Samtidig frigiver robotterne hænder til at løse andre opgaver og øger blandt andet industriens effektivitet. Danmark er helt i front, når det gælder udviklingen af robotter.

 

Men robotterne er intet værd, hvis ikke de installeres, indstilles og vedligeholdes optimalt. Her kommer installatørerne ind i billedet og får en afgørende rolle, når Danmark skal tage næste skridt ind i den automatiserede fremtid.

 

Automatisering i vores branche handler dog også om andet og mere end robotter. Automatisering kan for eksempel ske i form af softwarebaseret styring af en bygnings systemer og funktioner. Også her er installatørerne i centrum, når systemerne skal opsættes og drives optimalt. Det kan være intelligente installationer, der sørger for den korrekte temperatur og udluftning i forhold til vejrudsigten eller belysning, der styres af det naturlige lys i rummet.

 

Mulighederne er mange. Og det er ikke en let opgave at sammenkæde de komplekse systemer eller at få robotterne til at makke ret. Men det er opgaver, vi i installationsbranchen er eksperter i at løse.